Blog Image

Johanna'S blog

Om bloggen

Bloggen er primært oprettet for at fortælle om Johannas liv og oplevelser.

I er velkomne til at kommentere indlæggene eller skrive en hilsen.

Hvor kommer æggene fra

Johanna'S guldkorn Posted on 07 May, 2010 22:56:32

Johanna sidder i vuggestuen og taler med pædagogen om, hvor mælken kommer fra. Johanna forklarer at det kommer fra koen og viser med fagter, hvordan man malker sådan en.

“Hvor kommer æggene fra?” spørger pædagogen så.

“Fra Else” svarer Johanna prompte.

Else er Johannas ekstra bedste, og de får ofte blødkogte æg til morgenmad, når Johanna har overnattet hos dem…



En stor børnehavepige

2½ til 3 år Posted on 07 May, 2010 21:38:27

Johanna har længe været klar over, at vuggestuelivet snart var slut og næste skridt var børnehaven. Derfor var der heller ingen tøven, da pladsanvisningen ringede for at tilbyde hende en plads i børnehaven en måned tidligere end planlagt.

Johanna havde sidste dag i vuggestuen den 23. april, hvor hun havde hjemmebagte boller og gaver til pædagogerne med, så hun kunne få sagt ordentlig farvel.

Derefter stod den på en uges ferie, så Johanna kunne lade op til det nye liv i børnehaven.

Mandag den 3. maj oprendt den store dag, og Johanna var meget stolt og glad. Første dag skulle hun “kun” være der til kl. 12, men da Trine kom for at hente hende, så lignede Johanna bestemt ikke en, der var klar til at komme hjem – men det lykkedes alligevel at få hende med, og hun faldt da også hurtigt i søvn, da hun skulle have sig en middagslur.

Dagen efter fik hun lov at være dernede næsten en hel dag, og det gik endnu en gang rigtig godt, så hun er nu officielt kørt ind i børnehaven.



Next »