Blog Image

Johanna'S blog

Om bloggen

Bloggen er primært oprettet for at fortælle om Johannas liv og oplevelser.

I er velkomne til at kommentere indlæggene eller skrive en hilsen.

Som tiden den går

2½ til 3 år Posted on 27 Sep, 2010 22:34:29

Johanna har rundet de tre år.

Igen i år blev det fejret ad flere omgange, da det var det mest praktiske.

Første omgang stod på fars side af familie samt venner. Det var en hyggelig dag, hvor solen dog valgte ikke at kigge så meget frem. Det var nu ikke nogen hindring for ikke at hive badebassinet frem.

Selvom tænderne klaprede og læberne blev blå, så hyggede børnene sig i haven og Johanna havde en rigtig god fødselsdagsfest.

Anden omgang bestod primært af mors familie, der havde taget den lange tur fra Jylland – og selv oldemor var med!

Solen bagte fra en skyfri himmel, så samtlige kalorier blev svedt ud lige så hurtigt som de blev indtaget.

Johanna havde også her en rigtig god fødselsdagsfest.



En stor børnehavepige

2½ til 3 år Posted on 07 May, 2010 21:38:27

Johanna har længe været klar over, at vuggestuelivet snart var slut og næste skridt var børnehaven. Derfor var der heller ingen tøven, da pladsanvisningen ringede for at tilbyde hende en plads i børnehaven en måned tidligere end planlagt.

Johanna havde sidste dag i vuggestuen den 23. april, hvor hun havde hjemmebagte boller og gaver til pædagogerne med, så hun kunne få sagt ordentlig farvel.

Derefter stod den på en uges ferie, så Johanna kunne lade op til det nye liv i børnehaven.

Mandag den 3. maj oprendt den store dag, og Johanna var meget stolt og glad. Første dag skulle hun “kun” være der til kl. 12, men da Trine kom for at hente hende, så lignede Johanna bestemt ikke en, der var klar til at komme hjem – men det lykkedes alligevel at få hende med, og hun faldt da også hurtigt i søvn, da hun skulle have sig en middagslur.

Dagen efter fik hun lov at være dernede næsten en hel dag, og det gik endnu en gang rigtig godt, så hun er nu officielt kørt ind i børnehaven.



Next »